Case 1: “Mobilfri skole”

Mikkel på 14 sidder i klassen og scroller på Instagram efter undervisningen. Pludselig ser han et opslag, der ser ud til at komme fra skolens officielle konto. Der står, at der fra næste uge bliver TOTALT mobilforbud på skolen – også i frikvartererne. Opslaget viser et dokument med skolens logo og en underskrift fra en “viceskoleleder”, som han ikke rigtig har hørt om før.

I kommentarfeltet ligger der over 100 kommentarer fra elever, der bakker opslaget op: “Endelig!”, “Det var på tide!” og “Ud med mobilen – ind med fællesskabet!”. Mikkel føler straks, at han er den eneste, der synes, det virker lidt overdrevet. Han tør ikke skrive sin mening, fordi det ligner, at alle andre er enige.

Nogle af hans klassekammerater deler opslaget videre i deres stories og skriver ting som “Sindssygt! Hvad sker der med skolen?”, mens andre deler deres irritation med venner fra andre skoler.

Dagen efter informerer skolelederen om i klassen, at der aldrig har været tale om nye mobilregler. Dokumentet var falsk, og opslaget var lavet af en profil, der lignede skolens konto. Mange elever føler sig snydt og undskylder overfor hinanden for, at de spredte panik uden at tjekke fakta først.

Mikkel tænker bagefter over, hvor nemt det er at lade sig påvirke af opslag på sociale medier, og hvor vigtigt det er at tjekke kilder, før man deler eller tror på noget.

Case 2: “Alle er enige – eller er de?”

William på 15 scroller Instagram efter aftensmaden. Han stopper ved et opslag om en ny regel i ungdomsfodbold, hvor kampe skal spilles uden tilskuere de første 10 minutter. Opslaget er delt af en stor fodboldside og har allerede fået tusindvis af likes og kommentarer som “Endelig!” og “Det giver så meget mening!”. William tænker, at det må være noget, næsten alle støtter.

Han går ind i kommentarsporet og læser videre. Mange profiler skriver korte beskeder som “Helt enig”, “Bedste idé længe” og “Alle ved jo, det er nødvendigt”. Flere profiler har ingen profilbillede og meget få opslag, men William lægger ikke rigtigt mærke til det. Det hele går hurtigt, og stemningen virker meget ensidig.

Næste dag i skolen snakker Williams’ klasse om reglen. William er egentlig skeptisk og synes, det virker mærkeligt at spille uden publikum, men da han hører to andre i klassen sige, at “alle på Instagram støtter det”, vælger han ikke at sige noget. Han vil ikke være den eneste, der mener noget andet.

Senere på dagen ser William et nyt opslag om samme emne – denne gang delt af en mindre konto. Kommentarerne ligner dem fra det første opslag næsten ord for ord. Nogle af brugernavnene virker bekendte, men han kan ikke helt huske hvorfra. Det hele bekræfter hans fornemmelse af, at der ikke rigtig findes andre holdninger.

Om aftenen taler William med sin ven Malik, som også spiller fodbold. Malik siger, at han faktisk kender flere, der er imod reglen, men som ikke gider skrive noget, fordi kommentarsporene er så ens. William bliver overrasket og begynder at tænke over, om det billede, han har fået på sociale medier, virkelig passer med virkeligheden.

Case 3: “Man gider ikke være den eneste”

Sofie på 16 er med i en gruppechat med sine veninder fra klassen. En aften deler Clara en video fra TikTok om racisme i sport, hvor videoen slutter med teksten: “Hvis du ikke deler, er du en del af problemet.” Flere i chatten reagerer hurtigt med hjerter og beskeder som “Så rigtigt” og “Alle burde se den her”.

Sofie ser videoen flere gange. Hun synes, emnet er vigtigt, men hun er også i tvivl om, at nogle af påstandene i videoen virkelig er sande. Hun overvejer at skrive noget i chatten, men lader være. Det virker som om alle andre er helt enige, og hun har ikke lyst til at starte en diskussion eller blive misforstået.

På TikTok begynder Sofie at få flere og flere lignende videoer i sit feed. De siger stort set det samme, bare med forskellige vinkler og personer. Kommentarsporene er fyldt med folk, der bakker op, og der er næsten ingen, der stiller spørgsmål. Sofie begynder at tænke, at det nok bare er hende, der er forkert på den.

Næste dag i skolen bliver emnet nævnt i samfundsfag. Læreren spørger, hvordan sociale medier påvirker debatten om racisme. Flere gentager pointer, som Sofie genkender fra TikTok-videoerne. Sofie har lyst til at sige, at hun synes, man godt kan være imod racisme uden at dele alle videoer ukritisk, men hun siger ingenting.

Efter timen snakker Sofie med sin ven Frederik, som stille siger, at han også har haft det lidt mærkeligt med debatten online. Sofie bliver lettet – hun var ikke alene. Samtidig går det op for hende, hvor meget hendes billede af “hvad alle andre mener”, har været formet af det indhold, hun har set igen og igen.

Case 4: “Alle har dem jo” 

Emil på 14 spiller fodbold flere gange om ugen og bruger meget tid på TikTok. I den sidste uge dukkede flere videoer op i hans feed, hvor unge fodboldspillere viser et bestemt par kompressionsstrømper og siger ting som: “Jeg spiller klart bedre med dem her” og “Alle på mit hold bruger dem nu”. Kommentarerne er fyldt med beskeder som “Købte dem i går!” og “De er mega gode”. Emil lægger mærke til, at videoerne ligner hinanden meget – samme musik, samme billeder og næsten de samme formuleringer.

Til træning nævner Emil strømperne til sin ven Jonas. Jonas har også set videoerne og overvejer at købe dem. Emil lægger mærke til, at ingen har sagt noget negativt om strømperne, og han begynder at føle, at han er bagud, hvis han ikke også får dem. På vej hjem tænker Emil på, hvordan han kan vise sine følgere på TikTok, at han også har de “rigtige” strømper, hvis han køber dem.

Da han kommer hjem klikker Emil på linket fra en video og kommer ind på en flot hjemmeside med logo og positive Trustpilot-anmeldelser. Emil føler sig sikker og bestiller strømperne, mens han forestiller sig, at de vil hjælpe ham til at spille bedre og passe ind blandt de andre.

Dagene bliver til uger, men strømperne kommer aldrig. Emil tjekker hjemmesiden igen, men den findes ikke længere. Emil bliver irriteret på sig selv og begynder at spekulere over, hvorfor han stolede så meget på det, han så online. Han tænker over, hvordan det kunne ske, og hvordan sociale medier kan få ham til at tro på noget, der ikke er sandt.

Case 5: “Den delte video”

Sara på 15 følger flere af sine venner på TikTok. En dag ser hun en video, der viser Alex fra hendes klasse, som taler med en lærer. Videoen bliver delt med teksten: “Se hvordan Alex altid bliver favoriseret, fordi han er fra et andet land!” og mange af kommentarerne bakker op: “Sådan er det bare!”, “Vi har også lagt mærke til det”.

Sara bliver chokeret. Hun kender Alex og ved, at han faktisk aldrig har fået særbehandling, men videoen får det til at se sådan ud. Hun viser klippet til sin veninde Anna, som også synes, det ser slemt ud. De begynder begge at tro, at noget er galt, selvom de ikke har hele historien.

Næste dag ser Sara, at en anden TikTok-bruger har taget billeder fra skolens arrangementer, ændret lidt på dem og lagt dem ind i videoen for at understøtte historien. Videoen får mange likes og bliver delt videre, og flere elever skriver sårende kommentarer direkte til Alex. Sara begynder at føle sig usikker på, om hun burde sige noget, men er bange for at blive uvenner med vennerne.

Senere taler læreren med klassen og forklarer, at videoen ikke viser sandheden, billederne var taget ud af kontekst, og det var ikke sandt, at Alex blev favoriseret. Sara bliver lettet, men tænker over, hvor let man kan blive manipuleret på sociale medier, og hvor vigtigt det er at tjekke fakta, før man deler eller tror på noget.

 

Case 6: “Nyt beauty-produkt”

Maja på 13 scroller på TikTok efter skole. I hendes feed dukker der flere videoer op med unge på hendes egen alder, der viser et “jawline-shaping device” – en lille silikone-ting, man tygger på for at få en skarpere kæbelinje. En populær influencer siger:
“Jeg bruger den her 10 minutter om dagen – og min kæbelinje er blevet meget tydeligere.”
Videoen viser før- og efter billeder med teksten “No filter” og “See the difference”.

Maja lægger mærke til, at videoerne ligner hinanden – samme musik, samme klip og næsten samme formuleringer. Kommentarerne er fyldt med beskeder som “Har lige bestilt” og “Alle i min klasse bruger den”. Flere profiler bakker hinandens oplevelser op, og Maja begynder at føle, at hun er en af de eneste, der ikke har prøvet den.

Næste dag ser hun to piger fra parallelklassen lave TikToks med produktet i frikvarteret. De joker med, at det gør lidt ondt i starten, men siger, at det er det værd. Maja bliver mere opmærksom på sit eget udseende og begynder at sammenligne sig med videoerne.

Om aftenen klikker hun på linket i én af videoerne og kommer ind på en webshop med professionelle billeder, influencer-udtalelser og en høj Trustpilot-score. Alt ser troværdigt ud, og Maja bestiller produktet uden at sige noget derhjemme.

Hun bruger den næsten hver dag i to uger. Hun får ondt i kæben og hovedpine, men fortsætter. Først da hun nævner det for sin tandlæge, får hun at vide, at produktet kan belaste kæbeleddene – især hos unge. Maja bliver irriteret på sig selv over, at hun bare stolede på det, hun havde set online.

Case 7: “100% naturligt kosttilskud”

Mathias på 15 er begyndt at træne i et fitnesscenter med venner fra klassen. På TikTok og Instagram følger han flere fitnessprofiler, og i hans feed begynder der at dukke videoer op om et kosttilskud kaldet “BulkX Capsules”. I videoerne står unge fyre foran spejlet i træningscenteret og siger ting som:
“Jeg har taget dem her i tre uger – se forskellen” og “Hvis du vil blive større hurtigt, er det her vejen”.

Videoerne ligner hinanden meget med samme musik, klip og formuleringer. I kommentarerne skriver folk: “Virker 100 %” og “Alle i mit center tager dem”. Flere profiler bakker hinanden op, og Mathias begynder at tænke, at det er nødvendigt at bruge kosttilskuddet for at følge med de andre.

Til træning fortæller han sin ven Oliver om videoerne. Oliver siger, at han også har overvejet at købe kapslerne, fordi “alle de store fyre bruger dem”. Ingen af dem ved, hvad produktet indeholder, men influencerne siger, at det er “naturligt” og “helt sikkert”, og Mathias har ikke set nogen advarsler.

Mathias klikker på linket i en af videoerne og lander på en professionel hjemmeside med grafer, før/efter-billeder, “ekspertudtalelser” og en høj Trustpilot-score. Det virker troværdigt, og han bestiller kapslerne uden at tale med sine forældre.

Efter nogle uger tager han dem dagligt og får hjertebanken og bliver mere irritabel. Først da hans far opdager produktet, går det op for dem, at kapslerne indeholder stoffer, som ikke anbefales til unge. Mathias bliver frustreret over, at han bare stolede på det, han havde set online.

Case 8: “Gratis billetter!”

Ali på 14 er stor fan af en kendt dansk rapper. En eftermiddag ser han et opslag på Instagram, der ligner noget fra rapperens officielle profil. Opslaget viser et billede fra en koncert med teksten: “GIVEAWAY! Jeg giver 2 x billetter væk til min næste koncert – klik på linket og deltag.” Profilbilledet, brugernavnet og farverne ligner den rigtige konto, og opslaget har allerede fået tusindvis af likes.

I kommentarerne skriver folk ting som “Jeg har deltaget!” og “Håber jeg vinder”. Flere profiler svarer hinanden og skriver, at konkurrencen er ægte, fordi de også har set den delt i stories. Ali føler, at det virker troværdigt – og at han ville være dum ikke at prøve.

Han klikker på linket i opslaget og kommer ind på en hjemmeside, der ligner en rigtig koncertside. Der er billeder fra tidligere shows, logoer fra billetfirmaer og overskrifter som “Officiel konkurrence”. For at deltage bliver han bedt om at logge ind med sin Instagram-konto “for at bekræfte, at han er fan”.

Kort efter begynder Ali at få mærkelige beskeder fra sin egen Instagram-konto, som han ikke selv har sendt. Nogle af hans venner skriver og spørger, hvorfor han spammer dem med links. Da han prøver at logge ind igen, virker hans kode ikke længere. Profilen, der delte konkurrencen, er nu forsvundet.

Senere finder Ali ud af, at opslaget ikke kom fra rapperen, men fra en falsk konto, der var lavet for at stjæle login-oplysninger. Han bliver både flov og frustreret over, at han lod sig narre af noget, der så ægte ud – bare fordi det handlede om en kendt og gratis billetter.

Case 9: “Den skjulte kampagne”

Lasse på 16 sidder på sit værelse og scroller gennem Instagram efter aftensmaden. Pludselig dukker en video op, han aldrig har set før – en lokal politiker taler direkte til unge og siger: “Vil du have mere indflydelse i din by? Stem for vores forslag om flere ungdomsfaciliteter – det handler om JER!”

Videoen ser ud som en almindelig TikTok-video: musik, hurtige klip og unge, der nikker og ser engagerede ud. Lasse bemærker, at opslaget ser anderledes ud end de politiske opslag, han normalt ser. Han klikker på linket og bliver bedt om at skrive sin mailadresse for at “vise, hvad han synes”. Lasse er meget politisk interesseret, og derfor vil han gerne dele sine tanker. Hvad han ikke ved er, at det er en del af en målrettet kampagne rettet mod unge i hans aldersgruppe.

Næste dag fortæller Lasse sin ven, Emil, om videoen, men Emil siger, at han aldrig har set noget lignende på sit feed. Lasse bliver forvirret – hvordan kan det være, at opslaget kun var synligt for ham? Han begynder at tænke over, hvordan sociale medier kan vælge, hvem der ser hvad, og hvordan det kan påvirke, hvilke politiske budskaber man overhovedet får mulighed for at se.

Lasse får en følelse af, at han blev “plukket ud” som målgruppe, og det får ham til at overveje, hvor nemt platforme kan manipulere, hvilke holdninger unge møder, uden at det er tydeligt, at det er reklame.

Case 10: “Han sagde det jo selv”

Freja på 15 følger flere klima- og miljøprofiler på TikTok. En aften dukker en video op i hendes feed, hvor en kendt dansk politiker sidder ved sit skrivebord, som han plejer når han lægger videoer op og siger, at klimaforandringer “ofte bliver overdrevet”, og at unge bliver “unødigt skræmt” af klimadebatten. Videoen er kort, rolig og ser professionel ud, og teksten over videoen lyder: “Sandheden om klimaforandringerne”.

Freja bliver forvirret. Hun har altid haft indtryk af, at politikeren gik ind for grøn omstilling, og hun ser videoen flere gange for at være sikker på, hvad der bliver sagt. I kommentarerne diskuterer folk ivrigt, om man overhovedet kan stole på klimaforskning, og nogle skriver, at “det her beviser, at klimapanik er fake”.

Næste dag ser Freja videoen igen – denne gang delt af en anden konto, med samme klip, men en lidt anden tekst. Senere dukker der flere versioner op, hvor udsagnet bliver brugt til at kritisere klimastrejker og unge aktivister. Freja begynder at tvivle på, hvad der er sandt og falsk. 

I samfundsfag nævner læreren, at der cirkulerer manipulerede videoer online, hvor kendte personer ser ud til at sige ting, de aldrig har sagt. Læreren viser et eksempel, og Freja genkender straks den danske politikers ansigt, stemme og mimik fra videoen, hun har set. Hun finder senere ud af, at klippet var kunstigt fremstillet, og at politikeren aldrig har udtalt sig sådan.

Freja bliver både lettet og urolig. Hun tænker over, hvor overbevisende videoen virkede, og hvor let det var at blive i tvivl.

Case 11: “Det var jo bare Julie…”

Emma på 14 får en besked på Snapchat fra sin ven Julie en eftermiddag efter skole.

Layout som to der skriver sammen på Snap:

Julie:
“Hey, kan du lige skrive din e-mail? ????”

Emma:
“Ja, det kan jeg da godt ???? emma@1234.dk”

Julie:
“Fedt! Jeg sender dig lige en mail – det er en kode til en konkurrence ????????”

Emma:
“Det lyder spændende, håber jeg er heldig ????”

Kort efter modtager Emma en e-mail. Den er skrevet på et sprog, hun ikke forstår, og der står en kode midt i beskeden.

Julie:
“Skriv nu den bekræftelseskode, du lige har modtaget???? ”

Emma synes, det virker lidt mystisk, men tænker, at Julie jo er hendes ven, og at det sikkert bare er sådan konkurrencen fungerer. Hun sender koden videre.

Få minutter senere bliver Emma logget ud af sin Snapchat. Hun kan ikke længere komme ind på sin konto. Kort efter begynder hendes venner at få beskeder fra Emmas profil med konkurrencer og links – præcis som den, Julie skrev om.

Emma bliver både flov og utryg. Hun havde bare villet hjælpe sin ven og troede, at det var en helt almindelig konkurrence. Nu står hun tilbage og spekulerer over, hvordan hendes konto pludselig blev misbrugt, og hvordan hun kan være mere forsigtig næste gang.

Case 12: “Sort-hvid klimadebat”

Aksel på 15 scroller på Instagram efter aftensmaden, da han støder på en video, som bliver delt flittigt i hans klassechat. Videoen ligner en humorvideo: En ung fyr står iført cykelhjelm foran kameraet og siger med overdrevet stemme:

“Nå, så skal vi vel også droppe strøm, mobiltelefoner og tøj, hvis vi skal redde klimaet?”

I baggrunden vises hurtige klip af folk, der fryser i mørke rum, laver ild med pinde og går rundt i mærkelige hjemmelavede outfits. Teksten på skærmen lyder: “Det er sådan, klimaaktivister vil have det.”

Fyren fortsætter med en række hurtige spørgsmål: “Så vi skal droppe vores liv med mobiler, gaming og streaming?” Hvad med alle de rige der flyver i privatfly og hvad med alle de millioner af mennesker i Indien og Kina? Hvad er deres bidrag?”

Aksel griner først – videoen er tydeligt overdrevet – men han bliver også lidt irriteret. Han synes, fyren gør klimadebatten sort-hvid og gør dem, der arbejder for klimaet, til ekstreme folk, som vil tvinge alle til at leve helt umulige liv.

Dagen efter i skolen forsøger læreren at tage debatten op i klassen, men Aksel og flere af hans klassekammerater har svært ved at tage klimadebatten seriøst. Videoen har plantet idéen om, at alle klimaaktivister mener de ekstreme ting, fyren viste, og det gør det svært at skelne mellem, hvad der faktisk er realistiske forslag, og hvad der bare er overdrivelse.

Case 13: “Red klimaet – fjern kød!”

Lucas på 15 ser en video, der pludselig fylder hele hans TikTok-feed. Videoen viser en kendt dansk politiker, der sidder foran et kamera og siger:

“Hvis vi skal redde klimaet, bliver vi nødt til at forbyde kød for unge under 18 år.”

Videoen er klippet, så politikeren ser alvorlig ud, og teksten “Sandheden de ikke vil have, du hører” står hen over billedet. Kommentarfeltet er lukket, men videoen er delt tusindvis af gange i stories med tekster som “SYGT” og “Det her går for langt”.

Lucas bliver forvirret og irriteret. Han spiser selv kød og synes, det lyder ekstremt. Senere samme dag ser han en ny video, der påstår at vise “interne beskeder”, hvor politikere angiveligt diskuterer, hvordan man kan “opdrage unge til at spise rigtigt”. Skærmbillederne ligner private chats og mails med navne og datoer, men uden afsenderadresser.

I videoen siger en anonym stemme:

“Det her er lækket direkte fra Christiansborg. De planlægger det allerede.”

Lucas ved ikke helt, hvad han skal tro, men kombinationen af videoen med politikeren og de “lækkede beskeder” gør ham urolig. Det hele virker meget konkret og personligt – som om han selv er målgruppen.

Næste dag i skolen nævner Lucas videoen for sin veninde Freja. Hun har set en faktatjek-artikel, der forklarer, at videoen er manipuleret, og at politikeren aldrig har sagt det. Ifølge artiklen er videoen lavet ved at kombinere gamle klip med kunstigt genereret tale, og de såkaldte “læk” kan ikke bekræftes fra nogen officielle kilder.

Lucas bliver overrasket. Han havde slet ikke overvejet, at videoen kunne være ændret. Det gik op for ham, hvor overbevisende det havde virket – netop fordi det så ud, som om politikeren selv sagde det, og fordi de private beskeder fik det til at føles som hemmelig viden, han ikke burde have adgang til.

Case 14: “Det er jo bare for sjov”

Kasper på 13 ser en video på TikTok, hvor en elev står foran en skole og taler direkte til kameraet med overdrevet, ironisk tone:
“Fra næste uge må vi ikke længere sidde ned i timerne – åbenbart fordi vi bliver dovne. Tak skoleledelsen”
Videoen er klippet hurtigt, med fjollet musik og tekstbokse som “NYE REGLER” og “LOL”. Mange i kommentarerne skriver grinende emojis og “Det her MÅ være en joke”.

Kasper deler videoen i sin klassechat med teksten: “Hvis det her er rigtigt, så dør jeg”. Flere svarer med grin og emojis. For Kasper er det tydeligt, at videoen er ment som satire.

Dagen efter begynder Kasper at se nye videoer med samme klip – men uden ironi. Nu er teksten ændret til: “Skolerne vil kontrollere elever endnu mere” og “Del hvis du er træt af latterlige regler”. Nogle videoer opfordrer elever til at møde op tidligt fredag morgen for at demonstrere mod den nye regel. Videoerne bliver delt vidt og bredt, og mange tror nu, at der faktisk er tale om en ny regel.

Fredag morgen står der grupper af elever udenfor flere skoler. Nogle filmer hinanden og holder skilte med slogans fra videoerne. Flere lærere og forældre er forvirrede, de ved ikke helt, hvad protesten egentlig handler om.

Senere på dagen melder skoleledelsen ud, at der aldrig har været planer om nye regler. Den oprindelige video var lavet som en joke, men blev taget ud af sin sammenhæng og brugt til at skabe vrede og handling. Kasper bliver overrasket over, hvordan noget, han selv delte for sjov, endte med at få så store konsekvenser.

Case 15: “Den kendte gamer anbefaler dem”

Magnus på 15 følger flere gaming-profiler på YouTube og TikTok. En aften dukker der en video op i hans feed med en meget kendt dansk gamer, som han har fulgt i flere år. I videoen sidder gameren i sit velkendte setup og siger, at han er begyndt at bruge et nyt headset, “ProSound X”, fordi det giver bedre lyd i spil og gør det lettere at høre modstanderne. Videoen ser ægte ud – samme stemme, samme mimik og samme baggrund som i gamerens andre videoer.

Magnus undrer sig over, at han ikke har set videoen på gamerens officielle profil før, men tænker, at det måske bare er en kort reklame. Han fortæller sine to storebrødre om headsettet, og de fortæller ham, at de ikke har set videoen i deres feed – deres interesser ligger indenfor fodbold og rollespil. Magnus begynder at føle, at videoen er målrettet lige præcis ham og andre, der gamer meget.

Dagen efter ser Magnus, at flere mindre gamingkonti har delt klippet videre med teksten:
“Hvis de bedste gamere bruger det, må det være sindssygt godt.” Linket fører til en webshop med mørkt design, hurtige klip fra e-sportsturneringer og slogans som “Used by the pros”. Magnus føler, at headsettet passer perfekt til ham og bestiller det med sine egne penge.

Da headsettet kommer, virker kvaliteten dårlig, og lyden er slet ikke som lovet. Magnus prøver at finde den oprindelige video igen, men kan ikke finde den nogen steder – heller ikke på gamerens officielle kanaler. Senere ser han en story fra gameren, hvor der står: “Jeg anbefaler ikke ProSound X – og videoen, der florerer, er ikke lavet af mig!”

Magnus bliver irriteret og lidt flov. Han havde stolet på videoen, fordi den så ægte ud, og fordi den ramte lige ned i hans interesse. Først bagefter går det op for ham, hvor svært det kan være at se forskel på ægte og manipuleret indhold online – især når det føles personligt og relevant.