Truth Social – opslag af den amerikanske præsident Donald J. Trump
Donald Trump postede den 17. januar 2026 på Truth Social følgende:
Vi har økonomisk støttet Danmark og alle lande i EU og andre lande i mange år ved ikke at pålægge dem told på deres varer eller nogen som helst anden form for aflønning. Nu, efter århundreder, er det tid til at Danmark giver tilbage – Verdensfreden er på spil! Kina og Rusland vil have Grønland, og der er ingenting som Danmark kan gøre ved det. De har i øjeblikket to hundeslæder som beskyttelse, den ene tilføjet for nylig. Kun USA, under PRÆSIDENT DONALD J. TRUMP, kan spille med i dette spil, og endda med stor succes! Ingen vil røre dette hellige stykke land, især ikke når det handler om USA’s nationale sikkerhed, og verden som helhed, der er på spil. Oveni det hele er Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, England, Holland og Finland rejst til Grønland af ukendte årsager. Det her er en meget farlig situation for vores planets sikkerhed, tryghed og overlevelse. Disse lande, som spiller et meget farligt spil, har skabt en risikosituation, der hverken er holdbar eller bæredygtig. Derfor er det altafgørende, at der, for at beskytte verdensfreden og sikkerheden, tages stærke foranstaltninger, så denne potentielt farlige situation afsluttes hurtigt og uden tvivl. Fra den 1. februar 2026, vil alle de førnævnte lande(Danmark, Norge, Sverige, Frankrig, Tyskland, England, Holland og Finland) blive opkrævet 10% told af alle varer sendt til USA. Fra d. 1. juni 2026, vil tolden blive hævet til 25%. Denne toldafgift skal betales og vil være gældende, indtil der indgås en aftale om det fuldstændige og totale køb af Grønland. USA har prøvet at lave denne handel i 150 år. Mange tidligere præsidenter har prøvet, og med god grund, men Danmark har altid nægtet. Nu, på grund af The Golden Dome og moderne våbensystemer, både offensive og defensive, er behovet for at ERHVERVE særlig vigtigt. Hundreder af milliarder dollars bliver lige nu brugt på sikkerhedsprogrammer der har noget med “The Dome” at gøre, inklusiv muligheden for at beskytte Canada, og dette meget brilliante men meget komplekse system kan kun yde dets bedste potentiale og effektivitet, pga. vinkler, grænser og afgrænsninger, hvis dette land(Grønland) er inkluderet i det. USA er åbne for øjeblikkelig forhandling med Danmark og/eller et hvilket som helst af disse lande, som har sat så meget på spil, trods alt hvad vi har gjort for dem, herunder maksimal beskyttelse igennem så mange årtier. Tak for opmærksomheden angående denne sag!
DONALD J. TRUMP
PRESIDENT OF THE UNITED STATES OF AMERICA
———–
Start med at læse opslaget enten fælles på klassen, makkervis eller individuelt.
Arbejdsspørgsmål
1. Hvad handler opslaget om?
Tænk selv i 30 sekunder og snak derefter med din makker i 1 minut. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvad er Trumps vigtigste budskab i opslaget?
- Hvad siger han, at USA har brug for – og hvorfor?
Fælles opsamling:
Én fra hvert makkerpar går op til tavlen og skriver 1-2 pointer. Læreren samler op på de vigtigste pointer.
2. Hvem er afsenderen og hvilken betydning har det?
Snak med din makker i 2 minutter om følgende spørgsmål:
- Hvem er afsenderen, og hvilken magt har han?
- Hvilken betydning har det, at afsenderen er præsident?
Fælles opsamling:
Hvad er forskellen på en privat holdning og en udtalelse fra en magtfuld position?
3. Sprog og følelser
Sammen med din makker skal I markere i teksten. I har 2 minutter.
- Find 2–3 ord eller formuleringer, der spiller på frygt, fare eller pres
Fælles opsamling:
Hvordan påvirker det læseren?
4. Påstande uden dokumentation
Snak med din makker i 2 minutter om følgende:
- Find én påstand, som Trump ikke dokumenterer eller forklarer nærmere.
- Hvad skulle man bruge for at kunne tjekke, om påstanden er sand?
Fælles opsamling:
Hvad er forskellen på en påstand og et bevis?
5. Trussel eller forhandling?
Snak med din makker i 1 minutter om følgende:
- Mener I, at opslaget mest ligner:
- en advarsel?
- en trussel?
- et forhandlingsudspil?
- Hvilke dele af teksten peger i den retning?
Fælles opsamling:
Hvis det er en forhandling, hvad bliver der så tilbudt – og hvad bliver der truet med?
6. Hvilke manipulationsteknikker bliver brugt?
I skal nu se nærmere på oversigten over manipulationsteknikker, som ligger på hjemmesiden. Den indeholder 25 teknikker inddelt i 6 kategorier.
De 6 kategorier er:
- Social and cognitive hacking / Social og kognitiv hacking
- Deceptive identities / Vildledende eller falske identiteter
- Technical exploitation / Teknisk udnyttelse
- Desinformation / At nogen bevidst spreder falsk eller vildledende information for at manipulere andre
- Malicious rhetoric / Ondsindet retorik – ondsindet sprogbrug
- Symbolic actions / Symbolske handlinger
I skal se nærmere på kategorierne Desinformation og Malicious rhetoric. Læs alle teknikkerne under de to kategorier og find de teknikker som Donald Trump bruger i sit opslag.
Fælles opsamling:
Hvor i opslaget kan I se, at de forskellige teknikker bliver brugt?
ARTIKEL: “Manden bag Onkel Reje er sygemeldt efter trusler og hetz: ’Vi er alle rystede”, Jungersen, Rasmus(2023, 3. maj)
———-
Start med at læse artiklen enten fælles i klassen, makkervis eller individuelt.
Arbejdsspørgsmål
1. Hvad skete der?
Tænk selv i 30 sekunder og snak derefter med din makker i 1 minut. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvad blev Onkel Reje udsat for?
- Hvad udviklede situationen sig til?
- Hvad blev konsekvensen?
Fælles opsamling:
Kan det gå ud over alle eller kun kendte mennesker?
2. Kritik eller kampagne?
Snak med din makker i 2 minutter om følgende spørgsmål:
- Virker det som enkeltpersoner, der kritiserer?
- Virker det som noget, der vokser og breder sig?
- Hvad i forløbet tyder på, at det ikke bare var en “almindelig debat”?
Fælles opsamling:
Hvem er det som kritiserer Onkel Reje?
3. Hvordan kan sociale medier forstærke sådan en sag?
Snak med din makker i 2 minutter om følgende spørgsmål:
- Hvad sker der, når mange deler det samme budskab?
- Hvordan kan algoritmer påvirke, hvem der ser kritikken?
- Hvordan kan stemningen ændre sig hurtigt online?
Fælles opsamling:
Hvem har mest magt over hvordan en sag udvikler sig på sociale medier – brugerne eller platformene?
4. Hvad kan det gøre ved en person?
Snak med din makker i 2 minutter om følgende spørgsmål:
- Hvordan påvirker det en person at blive udsat for gentagne angreb, offentlig udskamning og trusler?
- Hvorfor kan det føre til en sygemelding?
Fælles opsamling:
Hvor går grænsen mellem ytringsfrihed og hetz i den her sag?
5. Hvornår bliver kritik til manipulation?
Snak med din makker i 2 minutter om følgende spørgsmål:
- Hvornår går man fra at være uenig til at manipulere?
- Hvad er forskellen på at sige “jeg bryder mig ikke om figuren” og at starte en hetz?
Fælles opsamling:
Hvordan kan man som modtager gennemskue, om man bliver påvirket?
6. Manipulationsteknikker
Brug oversigten over manipulationsteknikker på hjemmesiden. Oversigten indeholder 25 teknikker inddelt i 6 kategorier. De 6 kategorier er:
- Social and cognitive hacking / Social og kognitiv hacking
- Deceptive identities / Vildledende eller falske identiteter
- Technical exploitation / Teknisk udnyttelse
- Desinformation / At nogen bevidst spreder falsk eller vildledende information for at manipulere andre
- Malicious rhetoric / Ondsindet sprogbrug
- Symbolic actions / Symbolske handlinger
I skal se nærmere på kategorierne Social and cognitive hacking og Malicious rhetoric. Læs alle teknikkerne under de to kategorier og undersøg hvilke teknikker der KAN have været brugt i forløbet mod Onkel Reje.
Find mindst 3 manipulationsteknikker og forklar:
- Hvordan teknikken virker
- Hvordan den kan have vist sig i denne sag
Fælles opsamling:
Hvilke manipulationsteknikker har I fundet, som KAN have været brugt?
PODCAST: “Genstart: Droner over København” / 24. september 2025
“I flere timer satte ukendte droner al flytrafik i stå i Københavns Lufthavn. Politiet kalder bagmanden “en kapabel aktør”, statsministeren taler ligefrem om et angreb. Vi spørger Rasmus Dahlberg, der forsker i samfundssikkerhed, hvad der skete, og hvad episoden viser om Danmarks sårbarhed.
Vært: Anna Ingrisch.”
https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2025/droner-over-koebenhavn-11802550393
———–
Start med at lytte til podcasten(22 min, 48 sek).
Arbejdsspørgsmål
- Hvad er hybridkrig?
Tænk selv i 30 sekunder og snak derefter med din makker i 1 minut. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål:
- Hvordan forklares hybridkrig i podcasten?
- Er det traditionel krig – eller noget andet?
- Hvilke midler kan indgå i hybridkrig?
Fælles opsamling:
Formulér én fælles klassedefinition på hybridkrig.
2. Hvorfor er droner interessante i den sammenhæng?
Snak med din makker i 2 minutter om følgende spørgsmål:
- Hvorfor kan en drone over en lufthavn være mere end bare en “drengestreg”?
- Hvad sker der, når flytrafik stopper – hvem påvirkes?
- Er effekten fysisk, psykologisk – eller begge dele?
Fælles opsamling:
Hvad er egentlig det mest alvorlige ved hændelsen – selve dronen eller reaktionen?
3. Hvordan påvirker hybridkrig os?
Snak med din makker i 2 minutter om følgende spørgsmål:
- Hvad sker der med vores følelse af tryghed?
- Kan usikkerhed og rygter være en del af målet?
- Hvordan påvirkes tilliden til myndighederne?
Fælles opsamling:
Kan man “vinde” noget uden at angribe direkte – bare ved at skabe uro?
4. Modstandsdygtighed – hvad betyder det?
Podcasten taler flere gange om modstandsdygtighed.
Snak med din makker i 2 minutter om følgende spørgsmål:
- Hvad betyder modstandsdygtighed i denne sammenhæng?
- Handler det kun om militær styrke?
- Eller handler det også om befolkningen?
Fælles opsamling:
Bliv enige om tre ting, der kan gøre et samfund modstandsdygtigt.
5. Hvem har ansvar for modstandsdygtighed?
Snak med din makker i 2 minutter om følgende spørgsmål:
- Er det politiet, forsvaret, folketinget eller nogen helt andre?
- Har medierne et ansvar?
- Har almindelige borgere et ansvar?
Fælles opsamling:
Hvad kan din klasse konkret gøre for at styrke samfundets modstandsdygtighed?
6. Miniøvelse: “Hybridangreb i kommentarsporet”
Følgende læses højt i klassen:
“Efter der har været droner over København, begynder folk at skrive en masse om det på sociale medier. Nogle skriver, at regeringen ikke fortæller hele sandheden. Andre deler et billede af en drone og siger, at det er fra hændelsen – men senere finder man ud af, at billedet faktisk er to år gammelt og fra et andet land.
Pludselig får et opslag om sagen 20.000 likes på bare én time. I kommentarsporet skriver mange forskellige profiler den samme sætning: “Danmark er ikke sikkert længere.”
I nogle grupper taler man kun om én bestemt forklaring på, hvad der er sket. Hvis nogen prøver at sige noget andet, bliver de hurtigt kritiseret eller ignoreret.”
Brug oversigten over manipulationsteknikker på hjemmesiden, som indeholder 25 teknikker inddelt i 6 kategorier.
Sæt dig sammen med din makker og se nærmere på følgende 5 manipulationsteknikker som i finder under Desinformation, Technical exploitation og Social and cognitive hacking:
- Fabrication
- Misappropriation
- Bots
- Bandwagon effect
- Echo chambers
Snak med din makker i 2 min om følgende spørgsmål:
- Hvor kan man se eksempler på de 5 manipulationsteknikker i historien?
- Hvordan kan brugen af disse manipulationsteknikker svække samfundets modstandsdygtighed?
Fælles opsamling:
Er det selve dronen eller reaktionerne, der kan gøre mest skade?
Hvem kan have interesse i at skabe et hybridangreb?